Det må jeg nemlig godt …

Lille Emma var i dag på besøg hos hendes farmor, og fulgte sludrende med i alt hvad vinduespudseren foretog sig, det er altid så hyggeligt med en lille snak.
På et tidspunkt står hun og leger med nogen porcelænsfigurer: “Det må jeg nemlig godt for farmor”, “okay” tænker jeg og passer mit pudseri. “Når hun ikke ser det”, kommer det stille fra Emma. 🙂

uge 01 & 02

Vinteren ser ud til at holde en lille pause, det er bare skønt, så kan vi måske snart få tøet rentvandsanlægget op så det kan komme ud at vaske vinduer igen, i øjeblikket kører Steffen rundt med en 100 liters isterning bag i bilen. 🙁

Alt kører planmæssigt, på nær ovennævnte frosne anlæg, så der er p.t. ingen forsinkelser.

Dennis I., Anna R., Anne S., Marianne B., Johnny B., Else N., Margrethe F. og Skovgård Produktion bydes velkommen som nye kunder.

Anne K. flytter til Odense, hun og hendes familie ønskes held og lykke med flytningen. Jeg har endnu ikke planer om at udvide distriktet til Odense, men der er helt sikkert en god pudser derinde der vil klare hendes vinduer 🙂

uge 52

Sidste uge før Nytår
I denne uge er der kun undertegnede på arbejde, Steffen, Anders og Morten holder ferie.
Kulden lader til at blive liggende over lille Danmark noget tid endnu, det sætter en del begrænsninger for hvad vi kan udføre, der er specielt mange problemer med lavenergiruderne, der fryser til næsten ligegyldigt hvor meget sprit der anvendes. Desuden forhindrer de enorme snemængder stort set alt stigearbejde.
Jeg kan kun beklage dette, men Moder Natur og Kong Vinter er de stærkeste i denne tid.

Snestorm

Det var jo noget af en streg i regningen, de kunder der stod for tur i dag kan vi næppe nå at få klaret, selv om snestormen ophører bliver det mere eller mindre håbløst at komme omkring, med lidt held og god vilje kan I komme med på en ekstratur i uge 52.
God fornøjelse med sneskovlene, det jeg gravede væk kl. 6 er sneet totalt til igen 🙁